Behandlingsrelateret indsats for familier med børn/unge i mistrivsel eller behov for omfattende støtte jf. §52. Denne indsats kan også igangsættes forebyggende jf. § 11

Målgruppe
Sårbare og udsatte familier med børn i alderen 0-2 år samt kommende forældre, der har behov for udviklende støtte for derved at kunne varetage den udviklende omsorg for deres barn og for at kunne undgå en anbringelse af barnet.

Formål
Formålet med tidlig indsats er at øge forældrenes kompetencer og mestringsevner i forhold til at være en, for barnet, central tryg og udviklende omsorgsperson. Herunder at styrke interaktionen og tilknytning mellem barn og forældre. Med familiestøtte og udvikling som forebyggende indsats, søger vi at undgå anbringelse.

Hvordan
Indsatsen er helhedsorienteret og bygger på den enkeltes forudsætninger og behov. Ved alle indsatser er der tilknyttet en psykolog og et fast team af familiekonsulenter, som følger og justere indsatsen undervejs. Gennem familiestøtte og udvikling arbejder vi på at udvikle forældrenes forståelse af omsorgsrollen, og hvad de bringer med sig ind i forældrerollen. Forældrene lærer at se og forstå, hvad der bringer det lille barn/spædbarn i udvikling, det for barnet, udviklende perspektiv.

Vi udvikler forældrekompetencer og skaber forandringer ved at ændre eller bearbejde forældrenes handlemønstre; dette for at skabe bedre trivsel og udvikling hos barnet og i hele familien generelt.  Indsatsen foregår primært i hjemmet og består af både samtaler, rådgivning, redskaber og øvelser.

Familiekonsulenterne har fokus på at være støttende og rammesættende. Emotionelt samspil mellem barn og forældre og barnets udvikling, trivsel, sundhed og næring er i centrum og efter behov arbejdes der med en eller flere pædagogiske og udviklingsrelaterede terapiformer som fx musikterapi, spædbarn- terapi, kropsterapi, samtaleterapi, neuro-pædagogik, Theraplay m.m.

Vi kan dække døgnets 24 timer 365 dage om året, og har mulighed for at være til stede før, under og efter fødslen.

Vi vurderer løbende, om der er forhold i familiens tilstand, som kræver særlig opmærksomhed og eventuel tilpasning af ydelsen; her sørger vi altid for hurtige tilbagemeldinger til Familierådgivningen. Det er muligt at samarbejde med pårørende og andre relevante eksterne parter.

Varighed
Erfaringen fra tidligere indsatser i familien viser, at indsatsen kan vare fra 2 måneder til 1 år, hvor antallet af timer reduceres løbende. Det vil altid være afgørende for en indsats, at der sker en dokumenteret udvikling hos den individuelle familie og deres børn

Forebyggende og udviklende indsats for familier med børn/unge i begyndende mistrivsel eller med behov for støtte

Målgruppe
Den forebyggende indsats er målrettet familier, hvor børn og unge er i udsatte positioner. Det vil sige børn og unge, der har behov for særlig støtte eller som er i risiko for at udvikle mistrivsel.

Dette kan være i situationer, hvor forældre, skole, daginstitution eller andre er bekymrede for barnets/den unges trivsel.

Formål
Formålet med den forebyggende indsats er at øge forældrenes kapacitet til at kunne forebygge og afhjælpe mistrivsel hos barn/ung, og at de får en forståelse for barnets/den unges behov og årsagen til mistrivslen samt at barn/ung og familien tilegner sig mere hensigtsmæssige strategier til at skabe udviklingsrelateret kontekst for deres barn/ung.

Hvordan
Forældre og barn/ung indgår i et individuel tilpasset og helhedsorienteret, praktisk, pædagogisk og terapeutisk forløb med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Der tilknyttes en fast familiekonsulent, som sikrer indsatsens kvalitet og at denne justeres undervejs i forhold til familiens situation og mål. Ved alle indsatser er der tilknyttet en psykolog, som er med i analysen af indsatsen og forældrenes kapacitet til at sikre at mistrivslen afhjælpes. Psykologen kan også, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt og efter aftale, have samtaler med barnet/den unge eller forældrene for derved at udvikle deres kompetencer og handlemønstre. Konkret ydes der lettere familieudvikling med fokus på relation og forældrekompetence. Dette kan fx være: at påvirke til positive samspilsformer og udviklende familiemæssige relationer, at udvikle hensigtsmæssige mønstre og vaner, at fremme barnets/den unges udviklingsbetingelser, at øge forældrenes viden om og forståelse af børn-/unges udvikling og behov, at styrke forældre-kompetencen ift. at understøtte de fokusområder, der er fundet gennem den børnefaglige undersøgelse. Vi vurderer løbende, om der er forhold i familiens tilstand, som kræver særlig opmærksomhed og eventuel tilpasning af ydelsen; her sørger vi altid for hurtige tilbagemeldinger til Familierådgivningen. Det er muligt at samarbejde med pårørende og andre relevante eksterne parter.

Varighed
Erfaringen fra tidligere indsatser i familier viser, at den kan vare fra 2 måneder til 1 år, hvor antallet af timer reduceres løbende. Det vil altid være afgørende for en indsats, at der sker en dokumenteret udvikling hos de individuelle familier og deres børn.

Pædagogisk og psykologisk vurdering med observation af samspil mellem forældre/plejeforældre og børn

 
Målgruppe
Forældre/plejeforældre og børn. Observationerne kan foregå i eget hjem eller i forbindelse med samvær mellem forældre og barn.
 
Formål
Forløbet har til hensigt at observere og analysere kvaliteten af samspillet mellem voksen og børn med fokus på samspillets mikroniveau såvel som makroniveau. Der vil være fokus på tilknytningsadfærd, relations- strategier og kommunikationsmønstre. Hensigten er at afdække relevante mønstre i samspillet, hvor der kan støttes og udvikles til barnets bedste.
 
Hvordan
Observationerne vil være struktureret ud fra en række opgaver som stilles til familien. Her måler vi observationerne ud fra 4 dimensioner, som omfatter forældrenes kapacitet til, i samspillet med deres barn/børn, at skabe: struktur, omsorg, engagement og udfordringer.
 
Dertil kan der suppleres med de frie observationer af samspillet, hvor familiedynamikken observeres og analyseres ved at fokusere på makro- såvel som mikro-samspillet. Som afslutning på forløbet udfærdiges der en skriftlig rapport, der beskriver samspillets kvalitet samt de ressourcer og vanskeligheder, der fremtræder under observationerne.
 
Varighed
Kan udfærdiges inden for 3 uger

Alternativ til forældrekompetenceundersøgelse – En Pædagogisk og psykologisk vurdering af forældres/plejeforældres ressourcer og vanskeligheder med observation af samspil mellem forældre/plejeforældre og børn. Dette i et tidsmæssigt og udviklingsrelateret perspektiv. Hertil også en klinisk vurdering af børnenes generelle udvikling. 

Målgruppe

Forvaltninger kan have et behov for at få en dybere forståelse for en familie og dens ressourcer såvel som vanskeligheder. Dette foretages oftest af en autoriseret psykolog der udfærdiger en forældrekompetenceundersøgelse – en tidskrævende og et omkostningstungt forløb ofte baseret på et fotografisk øjeblik.

Med Familien mener at en sådanne vurdering bør/kan foregå i en tilpasset form der matcher den individuelle familie. Med Familien mener at en sådanne vurdering skal foregå i en dynamisk kontekst, hvor man samtidig med at intervenere også udfærdiger en vurdering af hvordan familien formår at udvikle sig og tage imod den rådgivning der gives. 

Dette giver en mere realistisk vurdering ved at man vil observere en familie ikke kun som, tidligere nævnt et fotografisk øjeblik.

Hvordan/Indhold

Med Familien vil altid til en start vurdere familien og de vilkår der er gældende for børnene. Herefter vil der blive skabt en sikring omkring børnene så de ikke under indsatsen kommer i en yderligere fejludvikling.

Fase1.

Herefter vil der blive igangsat en systematisk rådgivningsproces, hvor der arbejdes ud fra at afprøve flere tilgange til forældrene. Herunder vil der være fokus på hvordan forældrene bedst lærer og udvikler sig. Parallelt med dette vil der blive foretaget observationer af samspillet i familien – oftest med videooptagelser som efterfølgende vises til forældrene. Dette dels med henblik på at hjælpe forældrene til en bedre forståelse af hvad de gør, men også for at kunne beskrive samspillet i en grundig klinisk funderet statusskrivelse til forvaltningen.

Fase 2.

Her fokuseres yderligere på at vurdere forældrenes kapacitet til mentalsering og herunder evne til at agere i en relation der rummer negative spejlinger.

Fase 3.

Der er nu indsamlet en del informationer men der mangler en mere dybdegående undersøgelse af familien psykologiske profil – kognitive niveua m.m.

Derfor trækker Med Familien en ekstern psykolog ind i indsatsen som foretager ovenstående vurdering. Dermed vil forvaltning få et meget validt billede af familien i dens egne kontekst og med en konkret beskrivelse af et udviklingsforløb hos forældre og ikke mindst er børnene sikret igennem indsatsen. Dette skal ses i forhold til en traditionel forældrekompetenceundersøgelse der viser et hypotetisk udviklingsforløb baseret på test, samtaler med forældre og måske 2 -3 observationer.

Varighed

Med Familien kan inden for 24 timer igangsætte forløbet. Det vil i bedste fald strække sig over 2 -3 måneder.

Tidlig indsats/prænatal-behandling

Målgruppe

Formål

Et barn er allerede i fosterperioden og under fødslen i stand til at sanse, føle, huske og lære. Det er allerede et påvirkeligt væsen, der præges og formes på måder, der sætter sig spor og danner fundamenter for senere oplevelser og prægninger efter fødslen. Fx traumatiseres et barn lettere efter fødslen, hvis det allerede er traumatiseret under fødslen.

Den prænatale periode er en tid, hvor vitale og altafgørende fundamenter etableres på alle niveauer: Fysisk, følelsesmæssigt, mentalt, spirituelt og relationelt. Hvis der forekommer emotionel forbindelse og fostret er blevet elsket, og den biologiske mors omgivelser har været sunde og imødekommende, så er der sået tillid i fostret. Hvis fostret har været hadet og uønsket, eller hvis det har udviklet sig i giftige følelsesmæssige og fysiske omgivelser, så er der sået frygt og mistillid i fostret.

Hvordan
Følgerne efter en traumatisk fosterperiode og fødsel er forskellige fra familie til familie og fra barn til barn. Derfor skal behandlingen altid skræddersyes til den enkelte familie, herunder også hvilken alder barnet har, når behandlingen igangsættes. Der er selvsagt stor forskel på, om der er tale om et spædbarn eller om et skolebarn og deres familie.

Indhold
Der er stor forskel på, om de prænatale psykiske skader er formindskede eller forstærkede efter fødslen, bl.a. som følge af forældrenes måde at tage vare på barnet efter fødslen.

Nogle gange er spædbarnsterapi på sin plads, andre gange er der tale om traumebehandling af mor som følge af de traumatiseringer, en voldsom fødsel har afstedkommet. Nogle gange er råd og vejledning i form af psyko-edukation tilstrækkeligt, fx om betydningen af den prænatale periode. Andre gange er det pædagogiske interventioner, der hjælper familien, eller familiebehandling.

Varighed
0 – 12 mdrIndsatsen skræddersys

Spædbarnsobservationer

foretages af børn anbragt i plejefamilie, hvor der grundet belastninger i graviditeten formodes at være tale om et barn med særlige behov. Det kunne eksempelvis være et barn, som er født med abstinenser, eller som har været udsat for en stresset fostertilværelse for eksempel på grund af vold mellem forældrene.

Indholdet i undersøgelsesforløbet er løbende vurdering af barnets trivsel og udvikling, vejledning af plejeforældrene, vurdering af samspillet mellem barnet og plejeforældrene, gennemlæsning af sagsakter.

Spædbarnsterapi

Målgruppe

Børn og unge (0 – ?) der har været udsat for traumer i den non-verbale fase (- 0 – 3 år)

Formål
Spædbarnsterapien går ud på at behandle tidligt opståede traumer med særligt fokus på hændelser og omstændigheder i fosterperioden, fødslen samt de tre første leveår. Det kan derfor også̊ kaldes tidlig traumeterapi.

Ved benyttelse af spædbarnsterapiens metode i her og nu situationerne undervejs i et forløb, samt som en forebyggende foranstaltning, forekommer der flere beskyttende faktorer, som kan hjælpe barnet ud af belastningerne langt hurtigere og med potentielt færre senfølger (risikofaktorer).

Når fostre, spædbørn og små børn bliver udsat for belastende eller traumatiserende hændelser, aktiveres nervesystemet, som vil være i en konstant høj arousal tilstand. Barnet vil reagere med kamp, flugt eller frys. I denne tilstand har barnet ikke mulighed for at regulere sig selv, koncentrere sig og være opmærksom, og det vil påvirke den følelsesmæssige tilknytningsadfærd. Hvis barnet ikke hjælpes ud af tilstanden, vil traumet sætte sig fast, og blive ved med at blive aktiveret.

Hvordan
I spædbarnsterapien sætter terapeuten ord på det, der har været svært i barnets livshistorie ud fra barnets perspektiv, hvordan terapeuten formoder, barnet har følt det. Ordene siges på en autentisk, ærlig, respektfuld og nænsom måde. Der sættes samtidig ord på de ressourcer barnet og omgivelserne rummer, og meget vigtigt er, at forældrene gøres aldrig forkerte.

Spædbarnsterapi er en nænsom terapiform, som ikke stiller krav til barnet.

Alt sker i et tæt og omsorgsfuldt samarbejde med forældre, plejeforældre eller primære omsorgspersoner.

Spædbarnsterapi kan også anvendes som en beskyttende eller forebyggende intervention fx i forbindelse med hospitalsindlæggelser, anbringelser og adoptioner. Ydermere kan tilgangen og metoden anvendes i her og nu situationer i pædagogisk, sundheds- eller socialfaglig praksis.

Indhold
Centrale elementer i spædbarnsterapien:

Terapeuten identificerer barnet og stiller skabt på hvad barnet forsøger at fortælle med sin adfærd og symptomer. Hvad barnet har oplevet, som kan være belastende eller traumatisk.
Der tages udgangspunkt i barnets perspektiv, hvordan var det for barnet og vi fortæller barnet dets historie.

Der findes ord/narrativer, der kan lindre barnets smerte.
Der sættes ord på det konkrete, der er sket, via medoplevelse og autentisk kontakt.
Videre sættes der fokus på barnets ressourcer, livskraft og alt det de har klaret.

Varighed 2 – 4 mdr.

Parallelanbringelse hos MF

Målgruppe

Forældre/spædbarn

Formål
Denne anbringelsesform kan ses som et alternativ til aleneanbringelse af barnet, en institutionsanbringelse af hele familien, eller risikable hjemgivelser af for eksempel nyfødte børn født af misbrugende mødre.

Familien får tilbud om at forblive samlet i en afklarings- og behandlingsperiode.

Der skabes mulighed for en egentlig vurdering af forældrenes kompetencer, deres ressourcer og problemer, ligesom der skabes mulighed for en afdækning af barnets særlige behov og eventuelle behandlingskrævende problemer.

Der åbnes mulighed for, at barn og forældre efter endt behandling hos MF kan forblive sammen.

Formålet med denne form for anbringelser er at skabe en så tryg og stabil basis for barn og forældre som muligt. Forældrene bliver støttet til at styrke deres kompetencer som forældre, samtidig med at de aflastes, hvorved barnet sikres en stabil omsorg i perioden, hvor forældrene udvikler sig og stabiliseres.

Hvordan
Parallelanbringelse vil sige, at forældre og børn (oftest mor og barn), når det vurderes hensigtsmæssigt, flytter ind i samme plejefamilie med henblik på et behandlingsforløb. Vi som plejefamilie udvælges specielt til denne anbringelsesform, men er samtidig indstillet på, og godkendt til at beholde barnet i pleje, hvis forældrenes behandling afbrydes.

Indhold
Familien (Mor og spædbarn) får tilbudt bolig med tæt støtte enten i Med familiens egen bolig eller i en relevant parallelplejefamilie. Der arbejdes målrettet med forældrenes problemer, forældrekapacitet og sociale standarter herunder afdækning af mulige behandlingsforanstaltninger med henblik på, at forældrene bliver i stand til at drage omsorg for og forsørge deres barn og sig selv.

Under et sådant plejeforhold, følger Med Familiens konsulenter familien såvel som plejefamilien tæt og de støttes, vejledes og superviseres af den konsulent, terapeut og/eller psykolog, der er knyttet til opholdet.

Varighed
Realistisk varer en parallelanbringelse typisk halvandet til to år.

Forældreundervisning

Målgruppe
Forældre, som har fået deres børn anbragt.

Formål
Hensigten er at udvikle en øget forståelse for anbringelsen, og for hvordan man som forældre kan agere bedst muligt i forhold til barnets behov og udvikling.

Hvordan
Forløbet gennemføres som et gruppeforløb i et forum, hvor forældre, hvis børn er anbragt, kan møde andre i samme situation. I særlige tilfælde kan der aftales individuelle forløb.

Der vil typisk være 7-10 forældre i gruppen, som af erfaren psykolog og familiekonsulent. Forældrene mødes én gang ugentligt af 3 timers varighed. Her får de professionel hjælp til at forbedre samvær og kontakt til det anbragte barn samt redskaber til at forbedre samarbejdet med hinanden, anbringelsessted og kommune.

Før opstart af forløbet, vil der være en kort screeningssamtale med psykolog; dette for at sikre bedst mulig sammensætning af gruppen inden opstart.

Det er muligt at tilkøbe yderligere samtaler og separate undersøgelser eller terapeutiske forløb ved psykolog ligesom det er muligt at inddrage beskæftigelseskonsulent for at støtte op om muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdsmarkedet.

Indhold
Gruppeforløbet har en fast struktur hver gang. Forældrenes erfaringer og problemstillinger inddrages. Derudover der vil være forskellige terapeutiske og udviklingssrelaterede øvelser, som bliver gennemgået i timerne for at forældrene kan arbejde videre med dem hjemme.

Emner for sessionerne kan fx være: understøttelse af forældrenes ressourcer, tilknytning og inddragelse i deres børns liv, styrkelse af forældrekompetencer, bedre samspil mellem barn og forældre, bedre forståelse for anbringelsen, bedre samarbejde med anbringelsessted og kommune samt mulighed for stabile og kortere anbringelsesforløb.

Varighed
For grupper, vil der være tale om forløb på ca. 6 måneder. De individuelle forløbs varighed kan variere efter hvad der aftales med forvaltningen.

Udviklende samvær for forældre, der har barn/ung anbragt

Målgruppe
Familier, hvor barn/ung er anbragt med eller uden forældrenes samtykke og hvor forældrene har brug for støtte, vejledning og udvikling i relationen til barnet og i forhold til udvikling af forældreskab.

Formål
Formålet med det udviklende samvær er, at støtte og øge forældrenes kapacitet til, at være i en for barnet udviklende relation. Herunder at forældrene får en forståelse for barnets udviklingsrelaterede behov og årsagen til anbringelsen og at forældrene får tilegnet sig bedre kompetencer, færdigheder og forståelse for de udviklingsrelaterede elementer i mikro-samspillet mellem forældre og barn.

Hvordan
Indsatsen er helhedsorienteret og bygger på den enkeltes forudsætninger og behov. Ved alle indsatser er der tilknyttet en psykolog og et fast team af familiekonsulenter, som følger og justere indsatsen undervejs. Psykologen er med i analysen af samværet og forældrenes kapacitet til at udvikle sig. Psykologen kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt og efter aftale, have samtaler med forældrene eller deltage i undervisningen af forældrene for dermed at udvikle deres kompetencer.

Den udviklende støtte kan finde sted både før, under og- eller efter samværet og kan tilrettelægges i forskellige former – fra det mere traditionelle støttende samvær med for- og eftersamtale til en kombination af støttet samvær samtidig med, at der afholdes individuelle sessioner med mulighed for undervisning mellem samværene. I samtalerne før og efter samværet og uddybende i de efterfølgende sessioner, vil forældrene bl.a. hjælpes til at forstå deres barn og dem selv i deres kontakt og kommunikation med barnet for at kunne agere mere hensigtsmæssigt i forhold til barnets udvikling. Forældrene vil i disse sessioner få forklaret, hvad det betyder at have et barn, der er anbragt og som hr brug for udvidet udviklingsstøtte.

Konsulenten vil under samværet være støttende og med fokus på på samspillets relationelle kvalitet, herunder mikro-samspillet mellem forældre og barn; et samspil, der er centralt for, at barnet og relationen til deres forældre udvikler sig positivt. Vi arbejder med den verbale og den følelsesrelaterede kommunikation og interaktion, mellem barnet og forældrene og forældrenes kapacitet til at rammesætte og afstemme sig med barnet.

Vi vurderet løbende, om der er i forhold til familiens tilstand, som kræver særlig opmærksomhed og tilpasning af ydelsen, og vi sørger altid for hurtige tilbagemeldinger samt står til rådighed med bistand og rådgivning. Vi kan også indgå i samarbejde med pårørende og relevante eksterne parter.

Varighed
Erfaringen fra tidligere indsatser i familier viser, at den kan vare fra 2 måneder til 1 år, hvor antallet af timer reduceres løbende. Det vil altid være afgørende for en indsats, at der sker en dokumenteret udvikling hos de individuelle familier og deres børn.

Stabil og udviklende voksenstøtte til børn og unge

Målgruppe
Udsatte børn og unge, der ikke formår at komme i skole eller på anden måde hæmmes i hverdagen, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ADHD, autisme, angst, ensomhed eller sårbarhed som følge af adoption, familiepleje eller anbringelse.

Formål
Formålet med denne indsats er at yde praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet. Udgangspunktet er, at støtten, via forskellige sociale og pædagogiske metoder og rådgivning, samtaler og praktisk støtte, hjælper barnet/den unge og dennes familie i trivsel og udvikling.

Hvordan
Først og fremmest vil der blive tilknyttet en konsulent der matcher barnet/den unge. Dette i forhold til den konkrete problemstilling og på samtidig bliver der også taget hensyn til det relationelle aspekt. Med andre ord så vil Med Familien sikre at relationen er den bedst mulige så barnet/den unge finder tillid til konsulenten og kan identificere sig med konsulenten.

Konsulenten vil igennem hele forløbet få supervision af psykolog i forhold til opgaven, og der vil i forløbet være mulighed for at tilknytte psykolog eller anden relevant fagperson. Hvis det skønnes relevant, kan der også foretages fokuseret psykologisk testning, hvilket kan udføres med kort varsel.  Dette er en tillægsydelse til forløbet.

Varighed
Så længe der er udvikling i relationen, eller indtil forvaltningen træffer anden beslutning.

Supervision af professionelle og plejefamilier

Målgruppe
Målgruppen er plejefamilier, rådgivere, sagsbehandlere og andre personalegrupper, der arbejder med familier, børn og unge.

Formål
Formålet er, at den enkelte opnår nye handlemuligheder, større bevidsthed og forståelse for, hvordan personlige tænkemåder og reaktionsmønstre har betydning for arbejdet, samarbejdet eller det personlige liv.

Supervisionen er rettet mod fremtiden og orienteret mod nye handlemåder.

Hvordan
Med Familien tilbyder supervision for enkeltpersoner og grupper – samt for rådgiverteams, ledere og ledelsesteams. Supervisionen kan foregå i hjemmet, på arbejdspladsen eller i Med Familiens lokaler.

Supervisionen er et struktureret refleksions- og læringsrum, hvor plejefamilie eller den professionelle gennem dialog med supervisor og eventuelt supervisionsgruppens medlemmer, reflekterer over sin indsats på såvel det personligt-faglige som på det relationelle plan.

Supervisionen varetages af psykolog med mange års erfaring.

Supervision bidrager bl.a. til:

  • Nye forståelser og perspektiver/nye handlemuligheder
  • Bedre forståelse for plejebarnets adfærdsstrategier, tilknytningsadfærd, problemstillinger og eventuelle diagnoser
  • Bedre forståelse for samspil, interaktioner og samarbejde med biologisk familie, skole/institution, socialrådgivere m.m.
  • Tilrettelæggelse af struktur samt viden om hvilke pædagogiske og terapeutiske redskaber der kan benyttes i forhold til konkret problematik
  • Faglig inspiration / faglig kvalitet og gennemskuelighed i forhold til valg og dispositioner
  • Sikring af faglige kompetencer samt håndtering af de personlige mekanismer, der sættes i spil i arbejdet med familier, børn og unge
  • Håndtering af ledelsesmæssige udfordringer.

Individuel supervision kan fx bruges i tilfælde, hvor en plejefamilie eller medarbejder har et særlig udfordret barn eller en ung, der har været udsat for voldsomme hændelser, og derved oplever stress eller udbrændthed.

Terapi

Målgruppe

Med familien tilbyder terapi til mennesker der gerne vil ud af personlige udfordringer for eksempel:

Omsorgssvigt og overgreb: Mennesker udsat for alvorligt omsorgssvigt, vold og overgreb

Stress, depression og angst: Følelsen af ikke at slå til, rastløshed, manglende koncentration, hukommelsesbesvær, sygdomsangst, trang til at tjekke, tendens til perfektionisme, manglende selvværd og/eller selvtillid, tendens til vrede.

Overvægt og manglende fysisk trivsel: Spiseforstyrrelser, søvnløshed, ensomhed, mobning, træthed uden diagnose, manglende lyst til sex og følelse af udmattelse.

Vanebrydning: Ønske om at ændre vaner

Formål

Formålet med terapi er at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i og forstå deres psykiske problemer, for derefter at give dem de værktøjer, de har brug for, til at få en bedre hverdag og livskvalitet i livet.

Hvordan

Personale der har mange års erfaring på det sociale område og er uddannet psykoterapeuter. 

Behandlingen foregår i et samarbejde mellem klienten og terapeuten, hvor man italesætter og arbejder med tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at man f. Eks. Bliver stresset, trist eller angst.

Vi tilbyder primært psykodynamisk terapi hvor fokus er at hjælpe med at få indsigt i forstyrrende tanker og symptomer, der hænger sammen med ubevidste konflikter eller traumer, f.eks. I barndommen.

Støtte til børn, unge og familier der har været udsat for seksuelle overgreb

 
Målgruppe
Med familien tilbyder støtte/behandling i sager med viden eller mistanke om seksuelle overgreb og/ eller seksuel bekymrende eller krænkende adfærd.   
 
Formål
Formålet med støtte/behandling til børn, unge eller familier der har været udsat for seksuelle overgreb er at mindske ubehag, der er forbundet med de traumatiserende oplevelser. 
Formålet er at stabilisere og støtte barnet, den unge og deres primære omsorgspersoner i at fastholde en hverdag, der kan være truet af reaktioner i forbindelse med seksuelle overgreb. 
 
Hvordan
Med familien har uddannet personale tilknyttet, der har tilegnet sig særlig og specialiseret viden om den psykologiske forståelse af seksuele overgreb, samt kendskab til de reaktionsmønstre, problematikker og senfølger der kan følge med.  
Der vil være fokus på at der er fysisk og psykisk sikkerhed. 
Fysisk sikkerhed indebære, at barnet lever under forhold, hvor der ikke er fare for nye overgreb. 
Psykisk sikkerhed indebære at der er en følelsemæssig sikkerhed, at barnet eller den unge oplever sig i sikkerhed og føler sig mødt, troet på og anerkendt i forhold til sine oplevelser.
Følgende temaer kan indgå;
 
Daglige liv
Det daglige liv skal være stabilt, før man kan bearbejde traumer. Der skal skabes ro, daglige rutiner og stabilitet i hverdagen. Søvnproblemer skal håndteres, barnet skal sikres at være i fysisk god form, skolegangen skal være normal og der skal indgås et samarbejde med skolen, således at der bliver plads til evt. reaktioner på traumebearbejdningen og evt. misbrugsproblemer skal stoppes (barnet/ den unge må ikke være påvirket under traumebearbejdning).
Nogle ting i det daglige liv, behøver man ikke at arbejde på, idet det forventes løst som følge af traumebearbejdningen, f.eks. vandladningsproblemer, triggere f.eks. mad og egenomsorg og hygiejne.
 
Tilknytning
Barnet har brug for støtte i traumebearbejdningsprocessen. I sikkerhedsfasen determineres tilknytningspersonen, men denne og relationen kan være under stort pres. I denne fase skal der arbejdes på kvaliteten af tilknytningen og relationen.
Tilknytningspersonen skal have en rolig hjerne. Hvis tilknytningspersonen selv er traumatiseret, skal der i et andet regi arbejdes med dennes traume, for at mindske risikoen for at traumatiseringen gentages i interaktionen mellem barn og forældre.  
Aktivering af tilknytningssystemet vil afhænge af barnets alder og hvor meget tilknytningsprocessen er stagneret. 
 
Emotionel regulering 
Følelser er et fikseret emotionelt reaktionsmønster bestående af forskellige dele, som giver os en retning i det daglige liv. Når et barn bliver kronisk traumatiseret tidligt i livet, bliver udviklingen af emotionelle reaktionsmønstre forstyrret (for overvældende følelser samt manglende regulering) og deres evner til kropslige sansninger, som kommer forud for den emotionelle reaktion, bliver ofte også forstyrret. I denne fase kan der at blive arbejdet med følgende: 
Barnet skal lære at fornemme fysiske sansninger, barnet skal lære at genkendelse følelser, hvilket kan ske igennem øvelser, psykoedukation og spejling. Barnet skal lære at regulere sig selv og kunne berolige sig selv. 
 
Kognitive skift 
Korrigering af barnets opfattelse af egen andel i overgrebet og placering af ansvar. Barnet vil ofte opleve skyld og skam og føle, at det er barnets egen skyld. Nedenstående er en gennemgang af, hvilke handlinger som skal gå forud for, at en sådan proces kan faciliteres bedst muligt: 
For at barnet kan lave et kognitivt skift, er det nødvendigt, at barnet kan ligge ansvaret på krænkerne uden risiko for at miste ”the hands that feeds”. 
Barnet har nemmere ved at lægge ansvaret på krænkeren, hvis krænkerne tager ansvar for overgrebet. 
Andre, som har overværet overgrebet, skal ligeledes tage ansvar for ikke at have skærmet barnet eller på anden måde handlet. 
Det er vigtigt, at barnet har en anden tryghedsfigur og at konsekvenserne af skiftet ikke er for farligt for barnet.  
 
Terapi
Der skabes rum til at barnet eller den unge kan tale om traumerne. Hvis der er skabt rum for det i familien og i professionelt regi ved Med familien er det en rimelig klar indikation på, at barnet og familien er klar til traumebehandling. Det kan være en professionel med specialviden indenfor traumeområdet, som evt. kan hjælpe med at afgøre om barnet er klar til traumebearbejdning. Hvis barnet er klar vil det typisk kunne håndtere denne fase. 
Den sidste fase går ud på at give en oversigt over de traumatiske minder barnet har imens de bliver indenfor tolerancevinduet (rummet for, hvad barnet kan tolerere). Det vurderes her, om barnet er klar til traumebearbejdning eller om der skal returneres og arbejdes med andre faser. Redskaber som typisk kan anvendes til denne fase er: 
Tidslinje- tematikker som samles eller oplevelser som samles til at skabe overblik.
 
Terapi 
Målgruppe
Med familien tilbyder terapi til mennesker der gerne vil ud af personlige udfordringer for eksempel:
Omsorgssvigt og overgreb: Mennesker udsat for alvorligt omsorgssvigt, vold og overgreb 
Stress, depression og angst: Følelsen af ikke at slå til, rastløshed, manglende koncentration, hukommelsesbesvær, sygdomsangst, trang til at tjekke, tendens til perfektionisme, manglende selvværd og/eller selvtillid, tendens til vrede. 
Overvægt og manglende fysisk trivsel: Spiseforstyrrelser, søvnløshed, ensomhed, mobning, træthed uden diagnose, manglende lyst til sex og følelse af udmattelse. 
Vanebrydning: Ønske om at ændre vaner 
 
Formål 
Formålet med terapi er at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i og forstå deres psykiske problemer, for derefter at give dem de værktøjer, de har brug for, til at få en bedre hverdag og livskvalitet i livet. 
 
Hvordan 
Personale der har mange års erfaring på det sociale område og er uddannet psykoterapeuter.  
Behandlingen foregår i et samarbejde mellem klienten og terapeuten, hvor man italesætter og arbejder med tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at man f. Eks. Bliver stresset, trist eller angst. 
 
Vi tilbyder primært psykodynamisk terapi hvor fokus er at hjælpe med at få indsigt i forstyrrende tanker og symptomer, der hænger sammen med ubevidste konflikter eller traumer, f. Eks. I barndommen.
 
Vold i nære relationer 
Målgruppe
Med familien tilbyder støtte/behandling i sager med viden eller mistanke om vold i nære relationer.
 
Formål
Formålet er, at skabe tryghed og sikkerhed i de nære relationer samt tilbyde støtte i de nære relationer til at opnår nye handlemuligheder, større bevidsthed og forståelse for, hvordan personlige tænkemåder og adfærd har betydning i deres nære relationer.
 
Hvordan
Med familien har uddannet personale tilknyttet, der har tilegnet sig særlig og specialiseret viden om vold i nære relationer. Med familien tilbyder støtte/behandling i sager med viden eller mistanke om vold i nære relationer. Ligeledes har personalet tilegnet sig viden om minoritetsfamilier, hvor opdragelse er en del af kulturen, og hvor det at give en lussing er et led i børneopdragelsen.
 
Fokus er at skabe psykisk og fysisk sikkerhed i de nære relationer. 
Fysisk sikkerhed: forudsætter, at overgrebene reelt set er stoppet og at der er en sikkerhed for, at barnet ikke udsættes for yderligere vold. Det omhandler også, hvorledes der er trusler om og/eller fortsat risiko for vold, som kan true barnets oplevelse af at være i sikkerhed (psykisk sikkerhed).  
Emotionel sikkerhed: Omhandler om der er tilknytningsfigur, som er fysisk og psykisk til rådighed og som tilbyder tryghed. 
 
Herefter indgår forældre og barn/ung i et individuel tilpasset og helhedsorienteret, praktisk, pædagogisk og terapeutisk forløb med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Der tilknyttes en fast familiekonsulent, som sikrer indsatsens kvalitet og at denne justeres undervejs i forhold til familiens situation og mål. Ved alle indsatser er der tilknyttet en psykolog, som er med i analysen af indsatsen og forældrenes kapacitet til at sikre at mistrivslen afhjælpes. Der kan også, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt og efter aftale, tilbydes  terapisamtaler med barnet/den unge (over 12 år) eller forældrene for derved at udvikle deres kompetencer og handlemønstre. 
Konkret ydes der lettere familieudvikling med fokus på relation og forældrekompetence. Dette kan fx være: at påvirke til positive samspilsformer og udviklende familiemæssige relationer, at udvikle hensigtsmæssige mønstre og vaner, at fremme barnets/den unges udviklingsbetingelser, at øge forældrenes viden om og forståelse af børn-/unges udvikling og behov, at styrke forældre-kompetencen ift. at understøtte de fokusområder, der er fundet gennem den børnefaglige undersøgelse.
 
Vi vurderer løbende, om der er forhold i familiens tilstand, som kræver særlig opmærksomhed og eventuel tilpasning af ydelsen; her sørger vi altid for hurtige tilbagemeldinger til Familierådgivningen. Det er muligt at samarbejde med pårørende og andre relevante eksterne parter.

Ad hoc opgaver

Vi tilbyder at løse opgaver, der adskiller sig fra vores primære opgaver. Såfremt der skulle være behov for løsning af en opgave, som ikke er beskrevet, er I velkomne til at kontakte os.

Sammen finder vi ud af, om det er en opgave, vi har de fornødne kompetencer til at løse.

Eksempelvis har vi tidligere løst følgende opgaver:

  • Behandlingsture, hvor et barn eller en søskendeflok har brug for en særlig indsats i en kortere eller længere periode.
  • Observation, vejledning/sparring med lærere og pædagoger i skole/daginstitution med henblik på indsats ift. et barn.